Det første emne : "Kvinder, gør de nogen forskel i politik?"
I andre lande blir man som nordisk altid spurgt om dette: "What difference does it make?". Hold op med det! Vi har nu så megen forskning, så megen dokumentation som viser at det gør en forskel, det er der ikke grund til at diskutere mer.
Men man diskuterer hvor mange kvinder der skal til, taler om noget man kalder "kritisk masse", 30% eller fler ?
Drude har undersøgt dette meget: det er ialfald ikke det eneste afgørende. Det er et nuklearfysisk begreb som ikke kan sige så meget om mennesker der jo ikke er partikler, ikke bare handler automatisk. Drude vil hellere tale om "kritisk handling" som meget mer afgørende. Hermed mener hun handlinger som giver styrke til andre kvinder, "empowerment", (at bemyndige, overføre magt til, sætte i stand til) - f.ex. at en kvindelig minister rekrutterer andre kvinder, at kæmpe for kønskvotering (bruge den magt man har til at gennemføre det).
I Gro Harlem Brundtlands regering var halvdelen kvinder, mens MargaretThatcher var ene kvinde, queenbee som har det bedst når der ikke er andre kvinder.
Drude er træt af at kvinder altid skal bevise at de gør en forskel - hvad gør mænd da ?! - men vil gerne at de skulle ændre noget, et håb om et potentiale, et håb om at der sker noget ('händer saker'). Ikke diskutere det som et spørgsmål, men som et håb.
Den ligestilling der er sket er skaffet af kvinder. Barneforsorg, hvad ville være hændt om ikke kvinder havde taget initiativer? Velfærdsordninger, nedskæringsmodstand er kvinder blandet ind i.
3 nordiske publikationer om emnet, udg. Nordisk Ministerråd :
- Vi har ventet længe nok. Drude Dahlerup. 1988. På 5 nordiske sprog
- Det ufærdige demokrati.
- Likestilte demokratier ? Kjøn og politik i Norden. Christina Bergqvist m.fl. Univ.forlaget i Oslo 1999 Norsk, finsk, islandsk og eng.(Equal democracies).
Drudes seneste publikation: Rødstrømperne. (sv.t. grupp 8 i Sv., Nyfeministerne i No.) Afhandling der bygger på det der kunne samles ind, fås fat på, af papir- og billedmateriale fra den tid, pamfletter, brochurer, plakater, private notater. Meget var kastet bort, så det var nok i sidste øjeblik.
Myterne om den bevægelse er besværlige for næste generation, der var meget der trængte til korrektion, bevægelsen var meget mer mangesidig end myterne om lesbiske og mandehadere. Drude opfordrede til at man i steden for at smide gamle papirer væk sendte hele bunken til Kvindehistorisk Arkiv i Århus.
Det andet emne : Kvinder og globalisering,
hænger meget sammen med det første - det drejer sig om at kvinder ikke er der hvor beslutninger tages som har stor betydning for deres hverdag.
Kvinder er i dag tilskuere til mænds topmøder. Provokerende fotos med mænd, en extrem udstiling af mandsdominans.
I den nye verdensorden er disse ledere gode venner, det er fint men ...
Dagen efter det danske nej til Euroen var økonomiminister Marianne Jelved til møde i ECOFIN og blev trøstet af vennerne .. Dagen efter det irske nej til Nice-traktaten blev den irske statsminister ligeledes trøstet af vennerne ved topmødet ..
Det er betænkeligt at folket er blevet ledernes fjender. Statsministrene isolerer sig fra befolkningen. Det samme er ved at ske i de østeuropæiske lande. Ledernes isolation : befolkningerne er et problem for deres projekt.
Hvem er isoleret ? Ikke Norge som er udenfor EU, ikke Danmark med sine forbehold og nej til Euro, ikke Sverige som ikke er med i Euro heller. Også mellem befolkning og parlament er der et skisma. Ved valgene til Storting, Riksdag, Folketing burde der være 50% nej-sigere, men sådan blir det ikke.
Johan Galtung taler om The United European Party : Højre+Fremskridtsparti+Socialdemokratiet, forskellen mellem EU og Sovjet er at Sovjet var en etpartistat - og det gælder vel ikke i Europa ? eller gør det?
Der tales om 'europæiske værdier' som skal bredes ud i hele verden, EU ser sig selv som en venlig stormagt. Det samme gør USA : 'want power in the world to do good' og Sovjet sagde lignende og nu så også EU. EU skal have magt til at tage vare på egne interesser, til gavn for alle mennesker. Og 'alle' tror på det !
Det var europæere der slog indianerne ihjel, det var europæere der fordrev og ihjelslog aboriginals i Australien, og negre i Afrika. Hvem var det som begyndte 2. verdenskrig?
Bush og USA er ikke Drudes kop te, men den måde Frankrig, Danmark, europæere nedgør ham på er der ikke noget godt i. EU vil have magt og militær i konkurrence og strid med USA, men det er en familiekonflikt - i virkeligheden er de enige om at holde 3.verdenslande borte fra markedet, enige om told mod de fattige lande, at vestlig kapital uden hinder skal kunne placere sig i u-lande (dette er ved at blive aftalt i WTO ! efter at MAI-aftalerne der drejede sig om dette har måttet opgives p.gr. af massiv folkelig, kirkelig, græsrods indsats, især gennemført via internet ! så er de nu ved at blive skjult i WTO)
Dette er USA og Vesteuropa enige om - striden er teater for at bygge et stærkt militær.
Modeordet GLOBALISERING har mindst 3 betydninger
1) økonomisk interaktion øget. Heri også de multinationale selskabers store styrke. De har ikke noget med liberalisering at gøre, de har et gennemarbejdet beslutningssystem, de bestemmer selv.
2) interaktion mellem mennesker, folk. Begrænset af engelsk, tilgang til elektronik og anden teknik. Halvdelen af alle mennesker har aldrig talt i telefon, fx. interessant at kinesisk snart blir det største IT-sprog.
3) deregulering, privatisering. Denne problematiske form glemmes ofte, fx.liberalisering af økonomiske handlinger, finansvæsen, energi.
Det er politikere der beslutter at give magten fra sig til markedet - og den kan ikke tages tilbage. Krav kan ikke stilles mer, det el-selskab man har valgt på markedet er måske solgt videre. Det er ikke noget som bare sker, der sidder nogen og har besluttet om salget og derefter er det ude af demokratisk kontrol, fx Teledanmark solgt til am. firma som sælger videre, Stockholms Stad har solgt sygehuse, Tunnelbanen solgt til et fransk firma.
Paradoxalt at politikerne gør det. Her findes ingen kvinder, sagde Drude.
Kvindebevægelsen er for de svage, er forbrugere, er ikke med blandt de bestemmende. Det er lettere for lobbyister at få noget udrettet i Bruxelles, det er langt borte. Lobbyarbejde kræver penge. Græsrødder kræver offentlighed. Men der er ingen europæisk offentlighed, fx har kun få hørt om 70.000 demonstrerende kvinder i Göteborg, de høres ikke fra Göteborg til Bruxelles.
Johan Galtung sagde om billeder fra Göteborgs begivenhederne: Læg mærke til at polisen ikke slås med de maskerede, men med dem som har ansigter - for de er 'farlige'.
Et andet ex. er Grameen-bankerne som startede i Bangladesh for at give lån som kvinder kunne overkomme at betale tilbage. Dette system har spredt sig ud over verden, findes f.x. også i Lofoten og Dalarne.
FN er en offentlighed. Fler og fler stater indser at der i FN er en demokratisk legitimitet. Hellere tale om 'stater' end om nationalstater; de er ikke i færd med at dø bort, selv neoliberalister ønsker ikke det. Al magt er ikke borte fra de nationale politikere. Vi har behov for nationalstaterne for at bremse de multinationale firmaer. Ikke alting er grænseoverskridende.
Fra spørgerunden:
Har ikke Konsumentrörelsen/ forbrugerbevægelsen nogen magt ?
Det siges ofte "Konsumenterne har jo makt", men det har de ikke. Det er firmaernes ønskedrøm at forbrugerbevægelsen er aktør, men det kræver regler og kontrol og massemedier. De liberale elsker det her, at alting gives fri for konsumenterne at afgøre. Men jvf. afsnittet om deregulering: privatisering fjerner demokratisk indflydelse. Forbrugerne er i lommen på markedet. Indkøbscentrenes indre torv er privat og ikke offentligt, så der må man ikke agitere eller diskutere politik.
På norsk spørgsmål om hvad hun mente om Margrit Kennedys arbejder om en omlægning af pengesystemet til rente-og inflationsfri penge, måtte hun svare at hun ikke kendte til hende.
Margrit Kennedy har lige været i Norge. Hun er tysk arkitekt, har arbejdet bl.a. som byplanlægger for UNESCO og OECD, udgivet bla. 2 bøger om byøkologi: Öko-Stadt I og II, 1984. Oplevede at økologiske projekter stødte på vanskeligheder i det existerende pengesystem. Efter at have studeret økonomi i USA har hun udgivet 'Interest and Inflation Free Money - How to Create an Exchange Medium that Works for Everybody, 1988 (Dansk oversættelse,1990. Rente-og inflationsfrie penge, ISBN 87-87634-13-9 ). Ny bog er på trapperne.
Slutter med replik fra Eva Nordland: "Kvinner behøver ta ansvar".