Den 20. november 1997 erklærede FNs Generalforsamling år 2000 for FNs Internationale År for Fredens Kultur. Initiativet kommer fra ECOSOC (FNs Økonomiske og Sociale Råd), som anbefaler, at dette specielle FN år fokuserer på kulturel mangfoldighed for at fremme tolerance, solidaritet, samarbejde, dialog og forsoning.
Bangladehs introducerede resolutionsudkastet til Hovedforsamlingen med støtte fra 54 lande. Det faktum, at resolutionen blev enstemmigt vedtaget karakteriserede generalsekretær Kofi Annan sådan:
"A momentous decision has been taken and History will testify to the importance of this decision for future generations."
Lad os håbe, han har ret!
UNESCO har ansvaret for gennemførelsen af Fredskulturtiåret. Generalsekretær Federico Mayor har sagt det sådan: "Fredskultur er en transformation fra magtens og frygtens logik til fornuftens og kærlighedens magt."
Udsagnet signalerer ligesom et internationalt og et tiår for fredens kultur, at vi lever i en tid, hvor magten og frygtens logik har fået fodfæste, og at det er på tide aktivt at møde destruktive samfundskræfter med fornuft og kærlighed.
Fred er ingen abstrakt idé, men et resultat af kulturelle, politiske, sociale og økonomiske forhold.
Fredskultur er et nyt begreb, som de fleste av os ikke forbinder med noget. Men går mange nok ind for at fylde ordet med indhold og mening, er det et begreb med et stort potentiale.
Ved at synliggøre en fredens kultur som en alternativ kultur, belyses sider ved dagens samfund, som modsætning til en fredskultur.
Vi ser, hvordan vold og agression overtager en stadig større del af underholdningsindustrien, hvorledes underholdningsindustrien i stigende grad dominerer medierne, og hvordan ikke mindst børn og unge gøres til mål for en stadig mere agressiv markedsføring af unødigt forbrug og egoisme. Resultatet er et koldere, hårdere, mere endimensionelt og mere nådesløst samfund.
Begrebet Fredens Kultur sætter konkurrence- og voldskulturen i relief og synliggør, hvordan mennesker gøres til middel for materialisme og marked.
I hvilken grad Fredskulturbegrebet vil blive en floskel eller et redskab for at bende en negativ udvikling er op til os. Det er en vigtig fælles opgave at fylde begrebet med mening, gøre det til en del af dagligsporget og synliggøre fredens kultur som en realistisk udviklingvej.
Skal dette lykkes trænger vi til en dybere forståelse af udfordringer som blandt andet:
1. Hvilke muligheder for indsigt, forståelse og social ændring ligger i fredskulturbegrebet?
2. Hvad er det som bidrager til at fremme eventuelt forhindrer udviklingen af en fredens kultur?
3. Er der forbilleder eller erfaringer som overses, netop fordi de tilhører traditioner og tankesæt, som er forskellig fra voldskulturen?
4. Findes der kulturer, som kan kvalificere sig til at kaldes fredens kulturer, og hvad kan vi lære af disse?
5. Hvorledes kan forskere og opinionsledere inden for offentlig forvaltning, uddannelse og medieverden bidrage til at fremme en fredens kultur?
6. Hvordan kan almindelige samfundsborgere bidrage?
7. Hvordan gøre FNs Internationale tiår for Fredens Kultur til en succes, og hvad bør være kriteriet for en sådan success?
8. Hvilket ansvar har hver enkelt af os, og hvordan kan vi virkeliggøre det?
med sådanne udfordringer som baggrund ønsker Nordiske Fredskvinder at indbyde forskere (forskningsråd og -institutioner), mediefolk og politikere til et symposion i Sigtuna i nærheden af Stockholm den 14. og 15. oktober 1999.
Symposiet ønsker blandt andet at samle interesserede forskere og aktivister for at belyse problem stillinger, kortlægge viden om og mobilisere til interesse for forskning i Fredskulturens indhold og muligheder.
Hvis FNs beslutning om at satse på Fredskultur, som et middel til ændring af verdenssamfundet fra at blive styret av vold og magt til at bygge på fornuft og forståelse mellem nationerne, må ikke alene græsrødderne, men også de etablerede forskere, medierne og politikerne samarbejde for at give Fredskulturbegrebet kød og blod.
Grete Møller, som skrev ovenstående artikkel foran et sumposion i Sigtuna høsten 1999, er medlem af Nordiske Fredskvinders arbejdsgruppe om emnet Fredskultur.